Næ, daaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaavs med dig!!
Hva'så fæsser? Er det ikke det Snurre Snup siger til ham der snigskytten, mens han gnasker på sin gulerod, som han sjovt nok aldrig bliver færdig med?
Som jeg nok har nævnt, er jeg startet på gymnasiet. Et sted, som efter de første tre dag, er et fandens godt sted. Og det er nok mest klassens skyld. Men jeg har stadig ikke fundet en i klassen der er lige så mærkelig som mig. En der sidder og synger børnesange med mig eller opfører sig mærkeligt. Dem der kommer tættest på, er to hoveder der, hvis man sætter dem sammen, er på mit level. Alle de andre sidder for det meste bare og stirrer på mig, når jeg begynder at være mærkelig.. Meeeeeen, de skal nok åbne op. Håber jeg...
Ellers så har jeg det fint nok. Jeg har til dagen og vejen, mere behøver jeg ikke. Hva med dig, hvordan går det? Jeg føler som om at det her altid er en en-vejs snak.. Hvorfor svarer du mig aldrig, hva?! Svaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaar! Eller, det bestemmer du jo selv. Jeg vil jo bare vide hvordan det går med dig..
Jeg har ikke brug for en læge.. Kun når jeg er syg, og ligger på randen til at dø.. Hvilket er næsten hver gang jeg jeg er syg.. Men hva fa'en..
Jeg har det ok.
Mit hjerte er rent..
Jeg har talt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar