Skørt nok.

Det hele startede faktisk i syvende. Jeg var et stort larmende ting, der bare ville have de sidste år på Hørup overstået. I slutningen af 7./ starten af 8. begynder jeg så at snakke med folk, der er kommet fra Lysabild skole af. Én af dem jeg snakkede med hedder Camilla. Hun er en flink pige, når du først lærer hende at kende, men er det ikke sådan med alle pigerbørn? Nå, men hun havde så den her veninde, der var lav, havde langt hår, briller, og var meget genert. I dag er hun en af mine gode venner.

Hun har klippet sig korthåret. Nogle folk siger, at det er grimt, jeg er uenig. Det klær hende og hendes unikke men dog stadig mode-agtige stil. Hun er blevet en del (meeeget) højere, brillerne har hun droppet, og genertheden er helt væk. Hun er en af de mest åbne mennesker jeg kender. Hun er venner med alt og alle, og det kræver meget. Tro mig, jeg kan ikke engang være venner med alle..

Og hun er den jeg går til, hvis jeg har nogen problemer. Det skulle man ikke tro, når vi til dagligt har vores drillerier og når jeg siger noget dumt... For det gør jeg altid..

Og hun ved også at hun kan komme til mig, ligemeget hvad det er. Der er selvfølgelig nogen ting, jeg tager med mine drenge-venner. Hun er vist rimelig ligeglad med at jeg har fået Penta-kill, eller at jeg ownede Barcelona i FiFa.. Men hun er en ven, en god en af slagsen. Nu hvor jeg kigger tilbage, havde jeg aldrig i mine drømme forestillet mig, at jeg skulle blive venner med "Hende den lille med briller". Jeg skulle nødig snakke faktisk. Jeg var ham med bøjlen, der snakkede mærkeligt.

Og det her er bare endnu et godt eksempel på at folk forandrer sig. Nogle på en god måde og nogle på en dårlig måde.

Men vi holder stadig af dem.

Jeg har talt.

En uventet drejning

Når man sidder og snakker over det dersens Skype med nogle personer, er der altid ÉN person, der er pisse irriterende at høre på. Og det er ikke altid den samme person, men det hænder.
Hver gang jeg snakker med mine "Nørde" venner er der altid, ALTID, to personer der plejer at være irriterende at høre på.
Jeg nævner ingen navne. fordi, at det ville være ondt og fordi at de behøves da heller ikke at vide, hvem det er.

Og det er heller ikke sikkert at de overhovedet læser det her, det er der nok ingen der gør, men hva fanden jeg skriver ikke for jeres skyld, men for en gangs skyld skriver for mig selv. Jeg er sådan set ligeglad med hvad I synes om det jeg skriver, eller om mig som person. Hvis du har noget at sige til og om mig, så kom da for helvede og sig det til mig, i stedet for at jeg skal finde ud af fra en anden person, at en eller anden har sagt noget om mig! Om det er godt eller dårlig! Jeg er træt af folk, der tror at de er noget, men det er de slet ikke.! Jeg kender en der er sådan. Stille og rolig at snakke med alene, men når han så er sammen med sine så fantastiske venner, så skal han nedgøre alt og fucking alle!! Og jeg er træt af det. Han gør det ikke bag deres ryg, hvilket er fint nok med mig, men han skal da for helvede ikke gøre det foran alle i hele klyngen eller hvor han lige befinder sig med sine venner. Han er ved at være en plage.. Og det er derfor at jeg halt glæder mig til at komme væk fra Hørup Centralskole. Når jeg siger "Halvt glæder", så er det fordi at jeg synes at det er træls, at jeg kommer til at miste halvdelen af mine venner.

"Jamen, Rasmus vi mister da ikke kontakten!" Jo, det gør vi. ja, der er god nok noget der hedder Facebook, Skype, Twitter, Google + og mobil, men lidt efter lidt "glemmer man hinanden. Flyder ud i tomheden, hvor man ligger i et par måneder eller fem, og så lige pludselig får man en besked hvor der står " Længe siden". Og hvis skyld er det? Det er ikke kun din, det er såmen også min. Mest min faktisk. Det er personerne selv der skal holde kontakten til hinanden.

Jeg ved ikke hvordan jeg gik fra to irriterende personer, til min frygt om at miste halvdelen af mine venner.

Man skænker ikke andre folk en tanke, men lader dem glide ud i intetheden.

Tænk før du taler.
Du skal behandle folk, som du selv vil behandles.

Jeg har talt.

#31

Jeg får ikke blogget særligt meget her for tiden. Mine tanker flyver rundt i hovedet på mig, jeg kan simpelthen ikke holde styr på dem.
Derfor ville det nok være optimalt hvis jeg fik skrevet dem ned på bloggen, men jeg har bare ikke tid. Tiden flyver og om mindre end en uge så sidder jeg ved et bord og laver skriftlige eksamener.

Selvom at jeg allerede er blevet optaget på et gymnasium er jeg stadig pisse nervøs, ikke så meget for de skriftlige, men mest for de mundtlige prøver. Alle der har snakket med mig, ved at jeg nemt klokker i ordene, og når jeg står der foran lærer og censor, så kommer det da helt sikkert til at gå af lort til.

Jeg er ikke fysisk eller psykisk parat til det her lort. Men som alt andet i mit liv indtil videre, må jeg bare tage tyren ved halen og se lige ind i situationen, som en meget klog person sagde. Og nej, jeg mener ikke "At tage tyren ved hornene og se den i øjnene", for det her bliver noget lort....

Jeg har talt.

Lad dem være

I dag er en dag, hvor mennesker er døde. Den mest omtalte død er Mærsks død. Du kender vel Mærsk Mc-Kinny Møller? Han døde i en alder af 98 år. Jamen så var det da også lidt på tide synes jeg. Jamen, jeg synes ikke at alle aviserne skal lave sådan et stort nummer ud af det. Manden sov stille ind. Han fik den død, som alle fortjener. Han levede sikkert et godt liv, med masser af penge, som han, heldigvis for os, gav til at lave nye bygninger eller andet. Det er det samme hver gang en kendt dør. Så skal vi liiiiiige have ALT i deres liv. Ligesom da Whitney Houston døde. Hun havde ikke været fremme i papparazziernes søgelys i flere år, men så fordi at hun dør, så er det jo en verdensbegivenhed!! Jeg er ikke sur over det eller noget, jeg synes bare at det er mærkeligt, at det skal være sådan. Jeg ville personligt bare skrive, at jeg var ked af det på familiens vegne, at jeg kondolerer, og så var det det. Jeg synes ikke at der skal være alt det der hurlumhej omkring det. For det går ud over den afdødes familie. Så tænk på dem, og lev jeres liv før det er for sent. Det gjorde Mærsk.

Jeg har talt.

Tak for det.

Lad mig starte med at sige, at vi ikke lægger mærke til Guds kraft, før den rammer ens egen familie.

Og Guds kraft plejer næsten altid at være en eller anden form for dødelig sygdom. Der er så dem, der bliver raske igen og lever deres liv i mange år endnu.. Og så er der dem, der ikke kan kureres ("reddes" ville have været et for ondt ord, at bruge i den sammenhæng).

Når man er blevet ramt af Guds kraft, får man et helt nyt syn på livet.. Et mere voksent syn. Det er egentlig anderledes at det sker for os mennesker. De følelser vi går med indeni bliver alle udløst i en situation som denne, og man har bare lyst til at græde, men man bliver nød til at forblive stærk overfor din familie og venner.

Første gang jeg blev ramt af Guds kraft, var en sommerdag. Jeg vil ikke fortælle om hvad det var, der fik mig til at føle kraften, det må I komme og spørge om..

Jeg vidste ikke rigtig om jeg skulle grine eller græde over det. Jeg blev nød til at lade mine følelser få frit spil og græde. Jeg var omkring 12, måske 13. Og det skærer stadig i hjertet hver gang jeg tænker på det.. Hver eneste gang.. Men jeg har lært at styre mine emotionelle følelser nu, så jeg græder ikke over det mere.. Jeg er begyndt at grine af det. Det er ikke sådan et MWUHAHAHAHAHA Grin, men mere sådan et "Hvorfor mig?"-grin..

Og for at pointere det, så tror jeg ikke rigtig på Gud. Bevares, jeg er da blevet konfirmeret, men jeg er ikke sådan en kristen, der går meget op i min tro.

Jeg er kommet gennem mine kampe ved hjælp af mine venner og familie. De fleste af mine venner har faktisk hjulpet mig uden at de vidste det.. Det var nok også bedst.

Nu er jeg blevet sådan et menneske, der med glæde vil lytte og snakke om folks problemer og alt det.

Hvis I vil snakke om noget, så er jeg lige her, om du så er dansker, tysker, afrikaner eller kineser. Få snakket ud om det. Bare med én person du stoler meget på, hvis det.

Jeg har talt.

Bleh..

Jeg har ikke særligt meget at sige i dag.. Klokken er også næsten 3.. Her er nogen sange.. Lyt til dem, hvis du har lyst, lad vær hvis du ikke har lyst..

Der skal tænkes og ikke tales, Mennesker!
"Hvad mener du med det?" Ja, det ved jeg egentlig ikke, men ordene har en kraftfuld klang. Lige som et pistolskud i tågen.. Du sigter efter noget, men ved ikke hvor du rammer.. For mit vedkommende har jeg ramt bunden.. Ikke den værste bund af alle, men jeg har ramt den, her klokken næsten 3..

Jeg har vrøvlet.

Vi har set den!!!!

Nej, nu skal I høre! Jeg har lige set, at de sender Titanic i biograferne igen, men bare i 3D!!! Nej, JUHUuuuuuuu, jeg har altid drømt om at se et skib synke i 3D.................................. Armen virkelig.. Ja, Titanic, var god, da den udkom, og så frem til 2005.
"Jamen, hvad så med os, der elsker filmen og vil se den i 3D?" Ja, lad vær!! Det er en film, der havde præmiere i fucking 1997! Den er næsten lige så gammel som mig! Og I ser da mig i 3D. Hvad mere kan I forlange!? Gamle film burde ikke komme i biografen 15 år efter de havde præmiere! Hvad havde de troet? At vi havde glemt den!? Det er det samme med Løvernes konge! Den skal da heller ikke "genudsendes" bare fordi at man har teknologien til at lave den i 3D!

Så burde alle de der gamle 1960er film i sort/hvid "Genudsendes" men denne gang bare i farver!


Armen altså. Wake up and get smacked in the face..

Mere vil jeg ikke sige.. Måske

Jeg har talt.

Hjemme igen!

Så er jeg hjemme igen! Nu er Tandslet igen i fare!
Naa, jeg har bare været over hos min fader og familien derover! Det hænder nemlig sådan, at vi skulle fejre min lillebrows fødselsdag! Den lille skid fik over 2000 kroner. Baaaaare det var mig, der havde de penge. De skulle ikke bruges til noget specielt i starten, de skulle bare ligge på min konto, og chille.. Men det var godt, at se lidt af sin fars familie. Og så er det rart at se at ens farmor "har det bedre end nogensinde" for at citere hende. Men det der var mest rart, var at der var næsten ingen der kommenterede på mit dejligt lange hår!! Når jeg siger næsten ingen, så er det fordi at jeg har en fætter, der er jaloux over mit fantastiske hår.

Min fætter er sgu en fin fyr. Han fortalte mig da noget, der fik mig til at åbne mine øjne og se livet i et andet perspektiv. Hvis I vil vide hvad det var, så må I komme og spørge, for jeg skriver ikke sådan noget her...Der var faktisk flere ting i denne weekend, der fik mig til at tænke mig godt og grundigt om..

Min fader og jeg fik da også diskuteret sport, som vi næsten altid gør når vi snakker sammen. Det er nærmest blevet et ritual, at min fader byder på en øl, og så bliver der ellers snakket om alt mellem himmel og jord.
Og det store samtaleemne denne gang, var OB's nedtur og OIK's optur! For dem der ikke ved hvem OB og OIK er så er OB Odense Boldklub og OIK er Odense Ishockey Klub også kendt som Odense Bulldogs.


Jeg indrømmer gerne at det går dårligt for OB, men jeg holder stadig med dem ligemeget hvad, ligesom OIK, der har spillet dårligt de sidste tre år.

Jeg ved ikke om jeg blogger senere i aften, det kommer an på om min hjerne finder på et eller andet at tænke på..

Jeg har talt.